Stigende tilfredshed med lønnen
Størstedelen af danskere går ikke og surmuler på grund af lønnen. En ny undersøgelse viser, at næsten hver anden lønmodtager i Danmark er tilfreds med den månedlige indkomst.
Undersøgelsen er baseret på lønmodtagere fra hele landet og dækker bredt i arbejdsmarkedet. Undersøgelsen sætter hermed en rekord i løntilfredshed siden 2000, hvor den første måling fandt sted.
I dag offentliggøres undersøgelsen på en virksomhedskonference i Industriens Hus.
- Den udbredte lønbegejstring skyldes især, at folk oplever, at de har fået flere penge mellem hænderne, forklarer ledelsesudviklingschef i Dansk Industri (DI), Lars Meibom til Berlingske Business.
Selvom løntilfredsheden i undersøgelsen er i top, går det derimod lidt ned med medarbejdernes syn på deres faglige og personlige udvikling på arbejdet.
Respondenterne i undersøgelsen prioriterer udviklingen på arbejdet højt viser undersøgelsen. Derfor skal dette område helst gå forbedres i fremtiden, så medarbejderne bliver i deres arbejde.