Skovpriser i Sverige når ny rekord
Svenske Lantmäterverket har foretaget en undersøgelse, der viser, at priserne på skovsarealer er steget til rekordniveau i mange dele af Sverige.
Lantmäteriverket har foretaget en seksmåneders undersøgelse fra oktober 2005 til marts 2006, der viser, at gennemsnitsprisen for et skovareal i Sverige er steget med 15 % i forhold til samme periode 2004-2005.
- Det er tredje år i træk at prisniveauet forøges, siger Gunnar Rutegård, som er ansvarlig for undersøgelsen, til Skogland.
Gennemsnitsprisen for et skovareal i Sverige blev målt til 250 sv. kr. per m3sk (skovskubikmeter), hvilket er en fremgang på 33 sv. kr. i forhold til perioden 2004-2005, hvor prisen lå på 217 sv.kr.
LRF Konsult Skogsbyrån bekræfter også prisstigningen på skovarealer i Sverige.
Ifølge LRF Konsult er der efterspørgsel på skovarealer og hertil et øget udbud af arealer til salg over hele landet til en pris fra 350 sv. Kr. i gennemsnit pr. m3sk. Fra Göteborg til 157 sv. Kr. i Norrlands inland.
- Der er ingen tvivl om, at fremgang fortsætter, siger Henrik Sjöberg fra LRF Konsult.
Märadalsregionen i Sverige viser den største fremgang i absolutte tal, mens den vestlige og nordligste del af landet har haft den største stigning i procent, nemlig 18 %.