Fald i investeringerne i træ- og møbelindustrien
Ny undersøgelse fra Danmarks statistik viser, at industrien forventer fald i investeringerne i træ- og møbelindustrien i 2006, men derimod ser det lyst ud for jern- og metalbranchen.
Industrien vurderer i undersøgelsen, der blev foretaget i april 2006, at investeringerne vil stige med 9 % i år i forhold til sidste år, når der måles i løbende priser.
Investeringerne i 2006 ventes at stige i jern- og metalindustrien, tekstil- og læderindustrien, sten-, ler og glasindustrien samt kemisk industri og plastindustri.
Derimod ventes et fald i investeringerne i møbelindustrien samt træ-, papir og grafisk industri.
Hvor der opjusteres i eksempelvis jern- og metalindustrien fra – 4 % i 2005 til +18 % i 2006, er forventningerne derimod knap så store for møbelindustrien og anden industri, hvor der nedjusteres fra +17 % i 2005 til - 23 % i 2006.
Kilde: Danmarks Statistik