Brdr. Hartmann indfrier omsætningsforventninger
Brdr. Hartmann har indfriet deres forventninger til delåret 2006. I marts oplevede koncernen at en af deres bygninger nedbrændte, men det har ikke påvirket delårsresultatet. Ledelsen opjusterer sine forventninger til resten af 2006.
Koncernens omsætning har i 1. kvartal samlet udviklet sig i overensstemmelse med forventningerne til 2006. Koncernen opnåede en omsætningsvækst på 6 % i forhold til 1. kvartal 2005.
Det primære resultat for 1. kvartal 2006 blev 8 mio. kr. i forhold til 17 mio. kr. i 1. kvartal 2005. Faldet på 9 mio. kr. kan primært relateres til Sydamerika (-7 mio. kr.) og Industriemballage (-9 mio.kr.), mens indtjeningen i Europa er på niveau med 2005.
Koncernens bundlinjeresultat blev for 1. kvartal 2006 2 mio. kr. i mod 30 mio. kr. for samme periode i 2005. Altså et bundlinjefald på 28 mio. kr.
På koncernens fabrik i Argentina er en bygning samt tilhørende produktionslinje nedbrændt i marts. Branden har dog ikke påvirket resultatet for 1. kvartal 2006.
Ledelsen forventer ikke ændringer i nettoomsætningen for resten af 2006 - som er 1.600-1.650 mio. kr.
Med den positive effekt fra forsikringsdækningen i Argentina på 50 mio. kr. hæves de nye samlede koncernforventninger til 2006 med 30 mio. kr. til et primært resultat på 70-90 mio. kr. og et resultat efter skat på 25-35 mio. kr. Forventningerne er ekskl. Omkostninger til strukturelle tiltag i Sydamerika.
Kilde: Delårsrapport fra Brdr. Hartmann. Fondsbørsmeddelelse fra http://www.cse.dk