Byggecenter fordobler bundlinje
Det kører godt for den jyske Byggecenter-kæde 10-4. Kæden har haft et rigtig godt 2005, hvor bundlinjeresultatet næsten blev fordoblet.
Koncernomsætningen er øget med 20 % til 498 mio. kr., og bundlinjeresultatet er nærmest fordoblet, da driftsresultatet er steget fra 13 mio.kr. til ca. 24 mio. kr.
Byggekæden så dagens lys helt tilbage i 1947, hvor Henry Kjeldsen grundlagde sin første tømmerhandel, Ringkøbing Tømmerhandel.
Siden er tømmerhandlen vokset støt, og i dag er Rindkøbing Tømmerhandel hovedafdelingen for de otte butikker, der er kommet til rundt omkring i midt- og vestjylland under 10-4 navnet og under Henry Kjeldsens ledelse.