Leveringsproblemer: Må vente længe på møbler i Randers
Møbelforretninger i Randers og omegn melder om ekstremt lange leveringstider - blandt andet som følge af krigen i Ukraine.
et skriver Randers Amts Avis
Hos Timm Møbler, som er leverandør af træmøbler, melder direktør Poul Erik Timm således om leveringstider, der på det nærmeste er årelange.
- Vi har mange fabrikker, der først kan levere i 2023, siger Poul Erik Timm til Randers Amtsavis.
Ifølge ham skyldes de lange ventetider, at Ukraine er en stor leverandør af træ til møbler, samt at flere møbelreservedele bliver produceret på ukrainske fabrikker.