Navnenyt: Interiørbrand henter ny salgsansvarlig
Det danske interiørbrand Oyoy Living Design styrker nu indsatsen på hjemmemarkedet med ansættelsen af Atlangana Johansen som dansk salgsansvarlig.
Det oplyser virksomheden, der i år kan fejre tiårs jubilæum, i en pressemeddelelse.
Ifølge Oyoy Living Design kommer Atlangana Johansen med en solid brancheerfaring fra lignende stillinger i design- og interiørbranchen, og hun vil fremover fungere som repræsentant og daglig sparringspartner for virksomhedens kunder.
– Vi har store forventninger til vores nye salgs-setup og er overbeviste om at vi med en intern ressource vil kunne skabe mere nærhed til vores kunder, samt kan være medvirkende til, at vi sammen kan styrke Oyoy Living Design's fysiske position på det danske marked på både 'Oyoy Living' og 'Oyoy Mini', siger administrerende direktør Søren Anker Hansen.