23948sdkhjf

Stockholm dropper udskudt messe – koncentrerer sig om 2023

Stockholm Furniture and Light Fair har besluttet at droppe den udskudte messe til september og i stedet fokusere på 2023-udgaven.

Det oplyser messearrangøren i en pressemeddelelse.

Kort inden jul blev det meddelt, at februar-messen grundet den stigende coronasmitte var rykket til den anden uge i september, men den beslutning viste sig at få nogle uforudsete konsekvenser.

– Efter diskussioner med branchen besluttede vi at tilbyde vores udstillere og internationale besøgende en ny mulighed og udskød begivenheden til september. Set i bakspejlet har vi indset, at denne beslutning har splittet industrien; mange udstillere og besøgende vælger mellem september i år og den kommende messe i februar, siger Chicie Lindgren, Business Area Manager, Stockholm Design Events.

På grund af denne kløft har Stockholm Furniture & Light Fair besluttet at aflyse planerne om en messe i september og i stedet fokusere på februar 2023. Beslutningen er truffet i tæt dialog med TMF - Det svenske forbund for træ- og møbelindustri.

– Vi har talt med vores medlemmer, og størstedelen af ​​dem synes, vi skal fokusere på februar, som er en etableret dato internationalt. Efter to år med aflyste messer er det vigtigere end nogensinde før, at branchen holder sammen, og messen får en stærk genstart. Det er det, industrien ønsker, siger Cecilia Ask Engström, direktør for Industriel Udvikling, TMF.

 Stockholm Design Week forløber som planlagt den 5.-11. september.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08