23948sdkhjf

Harald Nyborg i dyr udbygning

Harald Nyborgs 14 nye butikker i Danmark og Sverige har kostet byggemarkedskoncernen dyrt. Bundlinjen er trukket i den forkerte retning.
Byggekoncernen Harald Nyborg, der står bag Jem & Fix byggemarkederne og møbelforretningerne Daells Bolighus, øgede sin omsætning i 2005 men tabte overskud. Det skriver Dagbladet Børsen i dag.

Der er tale om, at koncernens overskud er faldet med 19 mio. kr. – fra 125 mio. kr. i 2004 til 106 mio. kr. i 2005.

Harald Nyborg har udbygget sin succesrige forretning med 14 nye butikker i Danmark og Sverige, hvilket har haft stor betydning for regnskabets udfald.

Selvom de nye butikker i fremtiden skal trække bundlinjen op, har de imidlertid trukket bundlinjen i den forkerte retning.

Koncernen forventer at udbygge med flere butikker i fremtiden, og ledelsen regner med, at regnskabet vil blive påvirket heraf.

Dog forudser ledelsen overskud i regnskabet på længere sigt, skriver avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075