Pris på tømmer stiger
Højkonjunkturen kan også mærkes i skovbranchen. Priserne på tømmer stiger, og det er til glæde for skovbrugene.
- Jeg vil sige, at vi allerede er kommet op på det niveau, som var før disse stormfald. Det var specielt stormfaldet i 1999 og i 2005, der slog bunden ud af markedet, men de lagre er efterhånden brugt op, forklarer Leif Lauritsen, konsulent fra HedeDanmark, til DR Fyn.
Det positive opsving i skovbranchen skyldes højkonjunkturen. Danskerne har flere penge og forbruger mere, og det kan også mærkes hos skovbrugene.