Flyvelyst i erhvervslivet
Firmaflyvning er en stigende tendens. Tid er penge, og derfor vælger flere og flere danske virksomheder at investere i en flyvemaskine, der kan bringe direktørerne hurtigt fra sted til sted, land til land.
Ifølge tal fra Statens Luftfartsvæsen er tallet af danske virksomhedsejede fly i år steget med 60 %, i 2003 var antallet på 30.
- Vi kan konstatere en stigende tendens til, at danske virksomheder i større omfang benytter sig af firmaflyvning; både ud fra de erhvervsflyvelicenser, vi selv holder styr på, men også fra de tilbagemeldinger vi får fra taxa-flyvningsselskaberne, siger Thorbjørn Ancker, kommunikationschef i Statens Luftfarsvæsen til ErhvervsBladet.
I takt med at flere danske virksomheder samarbejder med virksomheder på tværs af landegrænser, bevirker lufttransporten en nemmere tilgang til samarbejdet og aktiviteterne i de pågældende lande.