23948sdkhjf

Dyrup og Flügger indgår forlig

Siger træværket Gori eller Flügger? Det får vi aldrig at vide, for virksomhederne har indgået et forlig.
Vi finder aldrig ud af, hvilket træbeskyttelsesmiddel træværket foretrækker, for Flügger og Gori har indgået et forlig.

Forliget går på, at Flügger ikke må anvende sine reklamefilm, hvor sætningen: ”Det siger altså Flügger” indgår.

Gori har i flere år kørt sin reklamefilm, hvor træværket siger Gori, og derfor anså Gori konkurrenten Flüggers reklamefilm for at gøre skade på Gori’s goodwill og renomme.

Gori mente, at reklamefilmen var direkte ulovlig, hvorfor de ønskede reklamefilmen stoppet.

Fogedretten gav medhold i, at reklamefilmen var en overtrædelse af Varemærke- og Markedsføringsloven.

Parterne har imidlertid besluttet at forlige sagen. Det er en del af forliget, at Flügger afstår fra at anvende den omtalte reklamekampagne og i øvrigt respekterer fogedrettens kendelse samt at begge parter bærer egne omkostninger.

Flügger og Gori er enige om at konkurrere på fair vilkår i fremtiden.

Kilde: Pressemeddelelse fra Dyrup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094