Ny handlingsplan for EU’s skovbrug
En ny skovpolitik er netop udarbejdet for EU’s skovbrug. Politikken, der har været længe ventet, menes, at styrke arbejdet med vigtige emner i skovbruget. Den kan sikre bedre rammevilkår for skovbruget og træindustrien og herigennem skabe bedre betingelser for øget træforbrug.
EU-Kommissionen har for nyligt afleveret en handlingsplan for EU’s skovbrug til Ministerrådet og Parlamentet, skriver Træ er Miljø.
Planen skal løbe i fem år – fra 2007 til 2011. Hovedområdet i handlingsplanen er, at koordineringen fra EU’s side til skovbruget skal fornys og planlægges således, at skovbruget og træindustrien får bedre rammevilkår.
Handlingsplanen sigter primært mod at forbedre konkurrenceevnen på længere sigt og øge den bæredygtige udnyttelse af skovbrugets produkter og tjenesteydelser.
Herudover sigtes der bl.a. på at fremme udnyttelsen af skovbiomasse til energifremstilling samt EU’ opfyldelse af forpligtelserne for at modvirke klimaforandringer. Og som følge heraf er planen ligeledes, at EU skal fremme forskning og udvikling inden for skovbruget, skriver Træ er Miljø.
Læs mere hele artiklen fra Træ er Miljø her