Biva solgt til kapitalfonde
Discount-møbelkæden Biva er blevet solgt til to kapitalfonde for et trecifret millionbeløb. Den gamle Biva-ledelse er tilfredse og overdrager gladeligt lederstolen til nye ledere - dog forbliver de i bestyrelsen.
Det skriver Dagbladet Børsen i dag.
Køberne er kapitalfondene Odin Equity Partners og Dania Capital, der har været interesseret i købet af Danmarks discountmøbelkæde, siden den blev sat til salg. Kapitalfondene har købt alle aktier i virksomheden, men sælger efter planen 10 % tilbage til familien.
Handlen træder i kraft fra den 1. august 2006, og målet fremover bliver at fortsætte møbelkædens ekspansion i Danmark og siden hen i udlandet, lyder det fra kapitalfondene ifølge Dagbladet Børsen.
Familien Biva træder ud af direktionsgangen, når en ny ledelse til møbelkæden er udpeget. Derefter fortsætter de i menige pladser i bestyrelsen.