Moden indtager industrien
Industriarbejdere er røget med på moden. Væk er den gamle blå kedeldragt – nu går arbejdsmænd i moderne arbejdstøj med forskellige funktioner i et smart udtryk.
Industriarbejdere betaler gerne høje priser for, at der er smarte og funktionelle løsninger i tøjet samtidig med, at det skal give et moderne udtryk, skriver ErhvervsBladet i dag.
- Der er i aller højeste grad gået mode i det. Et par almindelig blå shorts duer ikke mere. Nu skal der være hængelommer og flere funktioner, og arbejdstrøjerne skal nu være med hætte og have et smart tryk, forklarer direktør Preben Smed, Tranemo Workwear til avisen.
Tranemo Workwear direktør forklarer endvidere, at opsvinget i byggebranchen har givet håndværkere flere penge mellem hænderne, og mange af disse penge investeres i smart arbejdsbeklædning.