KEN Storkøkken satser stort
Storkøkken-leverandøreren vil øge sin salgsindsats hos de større, offentlige køkkener. En kontrakt med Statens og Kommunernes indkøbs Service forventes at sikre virksomheden en god omsætning.
Det skriver Dagbladet Børsen i dag.
Storkøkken-leverandøren forudser en stigende omsætning næste år, da de regner med at skulle levere køkkener til de nye storkommuner, der skal sammenlægges, rundt om i landet.
Storkøkken-direktøren Flemming Frederiksen forventer et forøget salg for et tocifret millionbeløb, skriver avisen.
KEN Køkkens bundlinje har svinget op og ned i plus og minus de seneste par år, og ledelsen håber på at få stabiliseret tallene i en positiv opadgående kurve med den nye kontrakt.