23948sdkhjf

Typehusfirma satser på lean

Typehusfirmaet HP3 A/S vil indføre lean i produktionen. Virksomheden skal optimeres, så produktionstiden på et hus reduceres fra op mod seks måneder til otte uger.
Typehusfirmaet HP3 A/S, der er en datterselskab og ejet af den nordjyske HP Koncern, har sat sig et ambitiøst mål ved indførelsen af lean i virksomheden.

Den nordjyske virksomhed vil optimere hele virksomheden lige fra produktion til administration for at efterkomme de skærpede konkurrence inden for industrialiseret boligbyggeri, skriver Dagbladet Børsen i dag.

- Der er generelt alt for mange forsinkelser og spildprocenter i dansk byggeri. Selv om vi i forvejen bygger huse efter en effektiv industriel produktions-metode, hvor alt foregår under samme tag, sætter vi nu ekstra turbo på produktionen ved at indføre lean. Målet er systematisk at optimere hver eneste del af byggeriet, siger Jesper Carstens, fabrikchef hos HP3 til avisen.

HP3’s ambitiøse mål er at reducere produktionstiden på et hus med op til fire måneder. Således skal kunderne kun vente otte uger på at få deres hus færdiglavet hos den nordjyske fabrik.

I fremtiden forventer ledelsen i HP3 med base i Sindal, at de vil kunne bygge et arkitekttegnet hus om ugen – i øjeblikket er de to uger om at bygge et hus, skriver avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078