Køkkenkoncern Nobia i fortsat fremgang
Svenske Nobia øgede sin omsætning markant i andet kvartal med 27 %. Den tilfredse ledelse vil fortsætte med at investere i flere og bedre butikker samt udvikle partnerskab i vigtige distributionskanaler.
Koncernen oplever fortsat fremgang, viser deres delårsregnskab.
Omsætningen er i andet kvartal øget med 27 % til 4,3 mia. sek. fra 3,4 mia. sek i samme periode sidste år. Og resultatet efter skat er øget med 44 % til 273 mio. sek. fra 190 sek. i 2005.
Ledelsen i Nobia er tilfredse med delårsregnskabet og forventer, at køkkenkoncernen vil forbedre sig yderligere i løbet af efteråret 2006.
Ledelsen vil satse på flere og bedre butikker i Storbritannien og på at udvikle flere samarbejdsaftaler med vigtige distributionskanaler.
Kilde: Delårsregnskab fra Nobia. / http://www.nobia.se