23948sdkhjf

Nyt partnerskab i kontormøbelbranchen

En ny alliance har set dagens lys i branchen. Dencon og Redoffice har indledt strategisk partnerskab.
To aktører på det stærkt konkurrenceprægede kontormøbelmarked har givet hinanden håndslag på et langvarigt samarbejde.

De to nye partnere er møbelproducenten Dencon og kontorforsyningskæden Redoffice, og samarbejdet medfører, at de 19 forhandlere i Redoffice-kæden fremover kan tilbyde Dencons fulde program af møbler og indretningsløsninger til kontorer, mødelokaler, kantiner og konferencerum.

- Med aftalen har vi skabt et tæt og fokuseret samarbejde, der sikrer et højere fagligt niveau hos kædens forhandlere og dermed en bedre og mere kompetent rådgivning til kunderne. Desuden kan vi med samarbejdet målrette og optimere drift og logistik for at sikre de bedste priser på et marked med hård konkurrence – og blive et slagkraftigt alternativ til etablerede og større spillere, siger administrerende direktør Henrik S. Feld fra Dencon.

’Value for money’
Efter at have befundet sig på et marked, der historisk set har været præget af løse og individuelle aftaler, besluttede Redoffice sig strategisk for at søge tættere samarbejde med færre leverandører. Valget faldt på Dencon – af flere årsager:

- Dencons design matcher vores kundesegmenter, og så er sortimentet både bredt og dybt. Desuden har Dencon den nødvendige grad af innovation i sin produktudvikling og samme tilgang til at drive forretning som os: Value for money for kunderne, siger Redoffice-direktør Carsten R. Andersen, der også peger på god kemi som parameter:

- For os er et partnerskab et setup, hvor tingene kører ’transparent’ og efter devisen ’Det vi siger, det gør vi, og det måler vi på’. Desuden er det også væsentligt, at Dencon stadig har produktion i Danmark. Det betyder noget for leveringssikkerheden og for kvaliteten, tilføjer han.

Partnerskabet ventes ifølge de to direktører at resultere i en samhandel på ” et tocifret millionbeløb ”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094