23948sdkhjf

Junckers på banen igen

Junckers Industrier, der gik i betalingsstandsning for to år siden, er nu på banen igen. Nu præsenterer de et pænt halvårsregnskab. Det kan det stadig blive bedre, lyder det fra ledelsen.
Trægulvsproducenten Junckers Industrier viser med sit nye halvårsregnskab, at de er på banen igen.

For to år siden måtte Junckers erkende, at virksomheden ikke tjente som den skulle, og den gik i betalingsstandsning. En redningsplan blev iværksat.

Og nu viser det sig, to år senere, at redningsplanen har hjulpet.

Junckers har nemlig i første halvår 2006 genereret en omsætning på 374 mio.kr., hvilket er en stigning på 11 % i forhold til første halvår 2005.

Omsætningsvæksten overstiger forventningerne, primært som følge af en vækst på det danske marked på mere end 30 % inklusive salg af Junckers lamelgulve.

På de udenlandske markeder følger væksten forventningerne, idet væksten på disse områder har været på 5 %.

Trods den pæne fremgang i omsætningen, er Junckers ledelse ikke helt tilfreds med resultatet. Dette findes i, at produktionsomkostningerne er steget med 18 % i forhold til 2005, hvilket, ifølge ledelsen, er et alt for højt niveau.

Ledelsen forventer, at Junckers vil realisere en omsætningsvækst på over 5 % samt øge resultatet før skat med 15 mio. kr.

Kilde: Delårsregnskab for Junckers Industrier.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078