23948sdkhjf

Nordjysk glas til islandsk luksus

Uanset om turister tjekker ind på et af Reykjaviks mest eksklusive hotel eller besøger Islands nye naturspa med geotermisk vand, er der specialglas fra Glaseksperten i Hjørring i bygningerne. Glasproducenten er nemlig blevet valgt til to projekter, der ifølge virksomheden er lidt udover det sædvanlige.

Island er kendt for sine mange attraktive wellnesstilbud, som er populære blandt turister fra hele verden, og nu er et helt nyt tilbud, Forest Lagoon, åbnet. Det 1300 kvm store kompleks ligger i naturskønne omgivelser og er bygget ind i klipperne ved byen Akureyri cirka fem timers kørsel nord for Reykjavik. Og netop omgivelserne stillede krav til arkitektur og materialer, herunder det glas, som den danske har leveret.

Glasset i badeafdelingen skulle passe til omgivelserne, og her er løsningen endt med at blive en afskærmning i grå Metalux.

– Det er matteret glas, men i en meget fin kvalitet. Glasset kan leveres i forskellige farver, og har en overflade, der gør det flottere end et normalt matteret glas. Glasset skulle farvemæssigt passe til klipperne, hvor Forest Lagoon ligger, og det er lykkedes rigtig godt, vurderer Siggi Strandeng, der er eksportchef hos Glaseksperten det

Eksklusiv ordre med sidevogn

Det er også glas fra Glaseksperten, der sidder i Islands nye og eksklusive hotel i Reykjavik, The Reykjavik Edition.

Hotellet rummer 253 værelser samt flere restauranter og barer og ligger på Reykjaviks gamle havn med udsigt ud over bjergene.

Her har Glaseksperten leveret 3.500 kvm termoruder, herunder stepruder (glashjørner) og structural glazing-løsninger til hotellet. Sidstnævnte giver ifølge virksomheden en eksklusiv effekt, fordi der ikke er en ramme omkring glasset, og dermed passer løsningen godt til hotellet, som ligger i den dyre ende af skalaen.

– Det er spændende at levere glas til et luksushotel, som skiller sig ud fra mængden. Det er en rigtig flot løsning, arkitekterne har lavet, for det giver hotellet et eksklusivt præg, at de har valgt vores stepruder og structural glazing-løsning som en del af projektet, siger Siggi Strandeng.

Han tilføjer, at Glaseksperten blandt andet blev valgt som leverandør, fordi glasproducenten kunne levere alle typer af glas til hotelbyggeriet. Noget, der endte med at kaste yderligere arbejde af sig, da den danske glasproducent fik en ekstra ordre på glas til de luksuslejligheder, der ligger ved siden af hotellet. Indtil videre har Glaseksperten leveret cirka 300 kvm glas til lejlighederne, men der skal leveres et endnu ukendt antal kvadratmeter yderligere i de kommende måneder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078