23948sdkhjf

Metsäliitto sælger Moelven

Metsäliitto, der i dag ejer 65,2 % af aktierne i Moelven Industrier ASA, har besluttet at sælge sine aktier i selskabet. Det er foreløbig uklart, hvem som eventuelt køber aktierne eller, hvor lang tid salgsprocessen vil tage.
Metsäliitto har valgt at sætte sine aktier i Moelven Industrier til salg. Salget anses som en naturlig videreudvikling af selskabet.

- For os som arbejder i selskabet, er det klart at denne type ændringer medfører en del spænding, men der ligger ingen dramatik i dette. Moelven har haft ændringer i sit ejerskab ved flere tidligere lejligheder, og det er hver gang forløbet godt. De forskellige ejere har haft et fælles mål om at udvikle virksomheden – internt og på markedet. Det skal vi, som medarbejdere i Moelven, fortsætte med, fortæller Hans Rindahl, koncernchef i Metsäliitto.

Den træmekaniske del af Metsäliitto og Moelven har i løbet af de sidste år udviklet et samarbejde på flere områder. Det gælder navnlig afsætningen af pladematerialer, trælast og Kerto i Danmark og Sverige.

Samarbejdet fungerer godt for begge parter, og vil blive videreført i den form vi kender i dag - uafhængigt af de kommende ændringer i ejerstrukturen i Moelven.

Dette medfører, at Moelvens kunder i Skandinavien vil blive betjent på samme måde som i dag med både Moelven og Metsäliittos produkter. Der bliver således ingen ændringer for de medarbejdere i Moelvens organisation, der er beskæftigede med Metsäliittos produkter.

Yderligere informationer kan rekvireres på http://www.metsaliitto.com

Kilde: Metsäliitto.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063