23948sdkhjf

Eurokrisen rammer DLH

Et fald på 16 procent i salget til europæiske markeder trækker ned hos Dalhoff Larsen & Horneman, som dog alligevel kan fremvise overskud på driften i årets første halvdel.
- Vi præsterer et positivt EBIT til trods for forværringen i de økonomiske forhold i Europa. Afsætningsforholdene er stadig særdeles vanskelige. Vi er lykkedes med at vokse på de oversøiske markeder, og gennem foråret og sommeren har vi reduceret vores balance væsentligt og nedbragt vores gæld betragteligt.

Trods et fald i omsætningen på lidt over 100 mio. kr. sammenlignet med i fjor ser DLH’s administrerende direktør Kent Arentoft lyspunkter i virksomhedens netop offentliggjorte halvårsregnskab.

Omsætningen udgør 1.291 mio. kr. mod 1.398 mio. kr., og fremgangen på de oversøiske markeder har dermed ikke været tilstrækkelig til at opveje den faldende aktivitet i Europa. Det er især de tre store markeder Danmark, Sverige og Frankrig, der oplever vigende omsætning.

EBIT (resultat af primær drift før renter og skat) blev 6 mio. kr. i første halvår 2012 mod 33 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultatet på bundlinjen er et underskud på -28 mio. kr. mod et overskud på 8 mio. kr. i fjor. 2. kvartal alene sluttede med et underskud på -18 mio. kr.

Nedjusterer forventninger til omsætningen
Trods tilbagegangen fastholder DLH de senest offentliggjorte forventninger om en EBIT-margin på omkring nul procent for helåret 2012. Forventningerne til omsætningen justeres imidlertid fra de hidtidige 2,6-2,7 mia. kr. til 2,5 mia. kr.

- Vi vil fortsætte bestræbelserne på at trimme balancen og tilpasse vores omkostningsstruktur, så DLH kan blive lønsom selv under de nuværende markedsforhold, siger adm. direktør Kent Arentoft.

Han oplyser, at DLH har fortsat sin gældsnedbringelse efter halvårets afslutning – senest med salget af koncernens amerikanske, lagerbaserede hårdttræsforretning for 60 mio. kr. Herudover har DLH indgået en aftale om at få frigivet 30 mio. kr., der var deponeret i forbindelse med salget af koncernens afrikanske skovkoncessioner. Samlet bidrager dette således med en gældsreduktion på 90 mio. kr. efter balancedagen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083