Flügger ser på nye vækstmuligheder
Flügger har allerede en god markedsandel i Danmark – og er nu i fuld gang med at ekspandere til nabolandene Sverige og Norge. Men malerleverandøren ser også på andre vækstmuligheder.
Det skriver Dagbladet Børsen i dag.
- Når vi er færdig med den nuværende strategiplan i april 2007, så mener jeg stadig, der er plads til yderligere ekspansion i Sverige og Norge. Men det skal nok suppleres med noget andet for at nå de ambitiøse mål, der ligger, siger adm. direktør i Flügger, Ulf Schnack, til nyhedsbureauet Direkt, ifølge Dagbladet Børsen.
Hvilke nye vækstmuligheder, Flügger har får øje inden for de næste tre år, offentliggøres først i strategiplanen til vinter.