Saft fra birketræer er kur mod allergi
Birkesaft har mange gode egenskaber. Saften virker mod allergi, og den kan bruges til sunde fødevarer.
Det skriver Dagbladet Børsen i dag.
Birkesaften virker mod allergi overfor birkepollen.
- Vi mener, at hvis man drikker birkesaft i tre dage, så forsvinder symptomerne på allergi, og det er jo bedre at bruge et naturprodukt end at tage antihistamin (medicin mod allergi, red.). Problemet er, at vi ikke kan konservere birkesaften, siger Martin E. Jørgensen fra Biosynergy, til avisen.
På samme måde som mælk, holder birkesaften holder kun et par dage. Derfor fryser Biosynergy birkesaften ned i dunke.
Biosynergy har anskaffet sig mange dunke, da et birketræ alene afgiver 200-300 liter saft. Men perioden, hvor saften er god, er meget kort – den strækker sig fra marts til april, oplyser avisen.