23948sdkhjf

Steens Gruppen ser positivt på fremtiden

[i]Steens Gruppen kom ud med et resultat før skat på minus 17 mio. kr. i regnskabsåret 2005/2006, hvilket bl.a. skyldes debitortab på 10 mio. kr. Ledelsen kalder årsresultatet for stærkt utilfredsstillende - de ser dog positivt på fremtiden. [/i]
Steens Gruppen, der omfatter salgsselskabet Steens Furniture A/S og produktionsselskabet Steens Furniture Kjellerup A/S, er kommet ud med et stærkt utilfredsstillende årsresultat for 2005/2006.

Sådan lyder det fra ledelsen i deres nyligt offentliggjorte årsregnskab 2005/2006.

Koncernomsætningen blev på 283 mio. kr. mod 296 mio. kr. sidste år. Omsætningsnedgangen kan netto bl.a. forklares ved, at koncernens største og tredjestørste kunde gik konkurs i oktober 2005. Dette medførte en manglende omsætning i regnskabsårets 2. halvår i niveauet 25 mio. kr.

Herudover har koncernens største marked nemlig UK været ramt af en lavkonjunktur i møbelbranchen i juli 2005, hvilket har bevirket årsresultatet negativt.

Koncernens ordinære resultat før skat blev et underskud på 17 mio. kr. og er negativt præget på grund af debitortab på i alt 10 mio. kr. på to af koncernens store kunder og en nedskrivning af egne aktier med 2 mio. kr.

Koncernen flyttede også salgskontoret fra Roskilde til Kjellerup i foråret 2006, hvilket kostede ca. 2 mio. kr., der også påvirker resultatet før skat negativt.

Men trods den uheldige negative udvikling for koncernen, tegner det lyst forude. For koncernen har haft en positiv driftsudvikling i 2. halvår i 2006, hvor resultatet før skat for de første fire måneder er forbedret med knap 30 % i forhold til samme periode sidste år.

Markedet er fortsat præget af stor konkurrence mellem udbydere samt indtrængning af andre træsorter. Det er dog ledelsens vurdering, at der også i de kommende år vil være et relativt stort marked for fyrretræsmøbler.

Koncernen fortsætter med at udbygge sin internationale salgsstruktur og marketing. Med baggrund i dette samt de skærpede konkurrenceforhold forventer ledelsen, at regnskabsåret 2006/2007 viser en mindre omsætningsstigning og et positivt resultat.

Kilde: Steens Gruppen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125