Virksomheder kræver social ansvarlighed
Det er en stigende tendens blandt flere danske virksomheder, at de kræver social ansvarlighed fra deres leverandører og underleverandører. Danskerne vil ikke have, at deres virksomheder forbindes umoralsk eller miljømæssig uforsvarligt arbejde.
Sker det, at de udenlandske leverandører eksempelvis sender giftig røg ud i arbejdsrummet eller bruger børnearbejdere i produktionen, vil det give den danske samarbejdspartner negativ omtale i medierne. Det vil danskerne ikke finde sig i.
Det skriver ErhvervsBladet i dag.
- Vi mærker en stor efterspørgsel fra virksomheder på nogle kontrolmetoder over for deres leverandører og underleverandører efterhånden som importen bliver større, siger Ole Lund Hansen, konsulent i Dansk Industri, DI til avisen.
Flere store, danske virksomheder er begyndt at undervise sine udenlandske leverandører i måder, hvorpå man kan drive socialt ansvarlighed gennem projektet Overskud med Omtanke.