23948sdkhjf

Vækstpil peger fortsat op for gulvproducent

Dinesen har for alvor slået igennem på eksportmarkedet med sine plankegulve.
Ordrebogen er fuld hos gulvvirksomheden i Jels ved Vejen, og udlandet har især fået øjnene op for de danske planker. Det skriver DR P4 Syd.

- Vi leverer til omkring 30 lande rundt om i hele verden. Blandt andet Tyskland, Norge, USA, Australien, Spanien, Cypern, Rusland og Libanon, siger Thomas Dinesen, der ejer virksomheden sammen med sin kone.

Senest har Dinesen leveret gulve til Amalienborg og til et nybyggeri på Manhattan i New York. Derudover er Dinesen også leverandør af gulvplanker til gamle historiske slotte både herhjemme og i udlandet.

Det er lykkes ægteparret i løbet af ganske få år at øge medarbejderstaben fra syv til nu 80 ansatte.

- Og pilen peger stadig opad, siger Thomas Dinesen, der forklarer, at gulvene har en levetid på 100 år.

Dinesen producerer typisk sine gulvplanker af danske egetræer og douglas-gran fra Schwarzwald i det sydvestlige Tyskland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078