Ikea skummer fløden i Danmark
Ikea Danmark tjener rigtig godt. Ikea Danmark forstår at få pengene op af danskernes lommer.
I regnskabsåret 2005/2006 tjente Ikea Danmark 214 mio. kr. efter skat, hvilket er en stigning på 48 mio. kr. i forhold til året før, hvor beløbet var 166 mio. kr.
- Vi er stolte og glade for, at Ikea Danmark igen i år kan vise et godt resultat, siger Anne Grandt, kommunikationschef for Ikea Danmark, til avisen.
Den samlede årsomsætning for de danske Ikea-møbelhuse er på 1,85 mia. kr. I regnskabsåret 2004/2005 var den samlede omsætning på 1,6 mia. kr., oplyser avisen.