BoConcept tror på eksklusive adresser
Dyre adresser generer mere profit til virksomheden. Det tror BoConcept på. Derfor vil det danske møbelfirma etablere møbelbutikker på de dyreste adresser rundt omkring i verden.
Som et led i den brandingsproces, har BoConcept A/S åbnet en stor møbelbutik i det eksklusive Ginzakvarter I Tokyo, Japan. Det oplyser Dagbladet Børsen i dag.
- Det er vores erfaring, at butikker på de eksklusive adresser er mest profitable til trods for høje huslejer, forklarer salgsdirektør Torben Paulin fra BoConcept til avisen.
Den nye møbelbutik i Japan er på 555 kvm. og har genboer som Laura Ashley og Prada, der dog ligger på hovedgaden i Ginzakvarteret. BoConcept ligger på en sidegade til hovedgaden.