23948sdkhjf

BoConcept har åbnet sin tredje butik i New York

BoConcept har netop åbnet sin tredje butik på Manhattan, og senere i år åbnes også et møbelhus i Brooklyn, New York. Den danske møbelvirksomhed vil ekspanderer - ind på verdens eksklusive adresser.
BoConcept har efter tre år nu fået god fremgang med møbelbutikken i Tokyo, der ligger det det eksklusive shoppingområde Ginza.

Og her stopper den danske møbelvirksomhed ikke. For nyligt har BoConcept åbnet sin tredje møbelbutik på Manhattan i New York – og flere er på tegnebrættet. Det oplyser Berlingske Business.

- Vi har netop åbnet den tredje butik på Manhattan, og senere i år åbner vi i Brooklyn, så vi kommer op på fire butikker i hjertet af New York. Spanien er sammen med USA, Tyskland og Japan vores vigtigste lande, og Barcelona bliver hjemsted for vores 37. spanske butik. I London øger vi synligheden med en BoConcept i det eksklusive stormagasin Harrods. Det har vist sig gang på gang, at god beliggenhed er en afgørende faktor for butikkernes succes. Derfor vælger vi fornemme adresser til en del af BoConcepts ekspansion, siger adm. direktør Viggo Mølholm fra BoConcept til avisen.

BoConcept har i alt 320 butikker på verdensplan. Sidste år solgte møbelvirksomheden for 951 mio. kr., og det forventes, at regnskabsåret 2006/2007 vil vise en omsætningsfremgang på 10 % - det vil sige en god milliard til BoConcept.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.494