23948sdkhjf

Brancheorganisationer: Regeringsgrundlag giver anledning til optimisme

Hos SMVdanmark, Dansk Håndværk og Danske Byggecentre ser man med positive øjne på den retning, den kommende SMV-regering har sat. Særligt roses de kommende reformer, der skal imødekomme den kritiske mangel på arbejdskraft

SMVdanmark: Fremragende takter i ambitiøst regeringsgrundlag

Adm. direktør Jakob Brandt er meget tilfreds. Han kalder det i en pressemeddelelse for et ambitiøst regeringsgrundlag med fremragende takter.

- Der er en betragtelig styrkelse af økonomien, et væsentligt løft af arbejdsudbuddet, lavere beskatning og en styrkelse af erhvervsuddannelserne. Det er meget vigtige områder, der kan være med til at fremtidssikre dansk økonomi og dansk erhvervsliv.

Dog havde man gerne set et højere løft af arbejdsudbud end de 45.000 personer, som grundlaget lægger op til. Alligevel ser Jakob Brandt det som ”et flot skridt frem”.

Regeringens fokus på en lavere skattebyrde er helt rigtig, og nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft har stor betydning. At man samtidigt fremmer iværksætteriet, letter selskabsskatten, og gør det lettere at generationsskifte er dybt positivt. Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark

- Regeringens fokus på en lavere skattebyrde er helt rigtig, og nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft har stor betydning. At man samtidigt fremmer iværksætteriet, letter selskabsskatten, og gør det lettere at generationsskifte er dybt positivt.

Derudover vækker det begejstring hos Jakob Brandt, at erhvervsuddannelserne får tilført markant flere midler. Det er glædeligt, at regeringen har lyttet, da mangel på faglærte bliver et af Danmarks helt store udfordringer

- Styrkede erhvervsskoler med bl.a. bedre maskiner og opdaterede lærere er præcist, hvad vi har bedt om. Det er afgørende, når vi ser ind i, at vi i de kommende år vil miste 80.000 faglærte. Den udvikling vil være ødelæggende for de danske ambitioner om blandt andet grøn omstilling og energieffektivisering, siger han.

Dansk Håndværk: SVM-regeringens mål er godt nyt for håndværksmestrene 

De små og mellemstore virksomheder kan glæde sig over flere ting i SVM-regerings politiske planer. Sådan lyder reaktionen fra Dansk Håndværk. 

- SVM-regeringen har solide ambitioner på erhvervsområdet, hvor de tager fat i problemer, der står øverst på virksomhedernes dagsorden. Det er specielt vigtigt i en situation, hvor vi ser ind i et økonomisk tilbageslag. Lige nu er det særligt SMV’erne - de små og mellemstore virksomheder - der har brug for en håndsrækning, så her skal regeringen vise, at den virkeligt er en SMV-regering, lyder det fra direktør Morten Frihagen.

Regeringsgrundlaget indeholder både løfter om at sænke arveafgiften ved generationsskifte af virksomheder, økonomisk styrkelse af erhvervsuddannelserne og en ekstra indsats for at få flere unge til at vælge en faguddannelse.

Med et bredt samarbejde ved virksomhederne, hvad de kan regne med i en længere årrække Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk

I Dansk Håndværk hæfter man sig særligt ved, erhvervslivet med en bred regering kan regne med at de planlagte reformer vil kunne holde - også efter næste valg.

- Det er tre områder vi har lagt vægt på, hvor det samtidigt er vigtigt at reglerne ikke ændres hver gang, der kommer en ny regering. Med et bredt samarbejde ved virksomhederne, hvad de kan regne med i en længere årrække, påpeger Morten Frihagen.

Han fremhæver også den kommende regerings fokus på at øge arbejdsudbuddet som glædeligt og nødvendigt. 

Udover et fokus på landets erhvervsuddannelser er også de kommende reformer af skatteregler, arbejdstid og indsatsen overfor ledige godt nyt for de virksomheder, der skriger på mere arbejdskraft, lyder det.

Danske Byggecentre: Optimistiske, men savner at byggeriet fylder mere

Byggeriet spiller en helt central rolle i den grønne omstilling og dansk økonomi. Samme store rolle savner Danske Byggecentre, at byggeriet havde fået i selve regeringsgrundlaget.

Vi havde gerne set, at regeringen påtog sig førertrøjen i den grønne omstilling og i højere grad forpligtede sig til at bygge mere bæredygtigt og til, at styrke boligministeriet og relevante styrelser, Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre

- Vi havde gerne set, at regeringen påtog sig førertrøjen i den grønne omstilling og i højere grad forpligtede sig til at bygge mere bæredygtigt og til at styrke boligministeriet og relevante styrelser, lyder det fra adm. direktør, Palle Thomsen.

Dermed kunne man have sikret, at der fremover var de nødvendige ressourcer til at nedbringe behandlingstiden og yde en bedre støtte til branchen i den grønne omstilling. 

Uden bindende målsætninger og forpligtigelser vil den grønne omstilling i høj grad fortsat være op til det private, mener han.

Det til trods er Danske Byggecentre positivt stemt over for den retning, regeringen sætter. De tror ligeledes, at regeringen har fat i det rigtige, når det kommer til at realisere sine ambitioner for at øge arbejdsudbuddet.

Med hensyn til råstofplanen for genanvendelse af byggematerialer er vi enige i, at det er vigtigt at tage ansvar og planlægge en bæredygtig udvinding. Genanvendelse af byggematerialer vil givetvis være en del af vejen hertil. Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre

Også på det grønne område ser Palle Thomsen i det store hele positive takter. Han fremhæver særligt regeringens fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger, selvom man også her efterlyser et bindende mål for årlige energieffektiviseringer. 

Til sidst er der også opbakning fra Danske Byggecentre til den fremlagte råstof-strategi

- Med hensyn til råstofplanen for genanvendelse af byggematerialer er vi enige i, at det er vigtigt at tage ansvar og planlægge en bæredygtig udvinding. Genanvendelse af byggematerialer vil givetvis være en del af vejen hertil. Det vil dog kræve en kæmpe indsats i forhold til byggelovgivning, EU's byggevaredirektiv, dokumentation samt muligheden for at skalerer løsninger, siger Palle Thomsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063