23948sdkhjf

ITH Koncernen fortsætter væksten

ITH Koncernen viser pæne tal i sit tredje kvartalsregnskab. Koncernens samlede omsætning i årets første ni måneder er steget med ca. 82 mio. kr. til 682 mio. kr., og resultatet før skat er steget med 7 mio. kr. til 47,1 mio. kr. i forhold til samme periode 2005.
ITH Koncernen, der omfatter virksomhederne Lilleheden, Palsgaard Træ, Høeg Hagen & Co., ITH Træindustri samt PLUS, har i årets første ni måneder realiseret et resultat før skat på 47,1 mio. kr. mod 41 mio. kr. i samme periode sidste år. I resultatet for 2005 indgik engangsindtægt fra ikke anvendt driftstaberstatning på 9 mio. kr.

For årets første ni måneder udgjorde den samlede omsætning 682 mio. kr. mod 601,7 mio. kr. i samme periode sidste år. I de byggerelaterede virksomheder Lilleheden, Palsgaard og Høeg Hagen & Co. er der realiseret en vækst på 19 % i forhold til 2005. Og der forventes forsat vækst og positiv resultatudvikling i de byggerelaterede virksomheder.

Lilleheden, Palsgaard og Høeg Hagen & Co. har alle forbedret indtjeningen i forhold til budget og samme periode sidste år, hvorimod resultatet for PLUS er væsentligt dårligere end budget og på niveau med sidste års utilfredsstillende resultat.

Ledelsen i ITH Koncernen forventer en koncernomsætning på 825 mio. kr. samt et koncernresultat før skat på ca. 45 mio. kr. for regnskabsåret 2006.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063