23948sdkhjf

Ny ledelse hos Pro Tec Vinduer

Direktør Joakim Haulrik fratræder sin stilling og overlader ansvaret til Jens Sørensen fra Outline Vinduer.
Joakim Haulrik har valgt at søge nye udfordringer uden for Inwido-koncernen og har opsagt sin stilling som direktør med fratrædelse pr. 31. oktober 2012.

Det overordnede ansvar for produktionen hos Pro Tec overtages herefter af Jens Sørensen, der samtidig indtræder i direktionen. Jens Sørensen har hidtil haft, og vil fortsat have, ansvaret for produktionen hos Outline Vinduer A/S, der ligeledes er en del af Inwido-koncernen.

Pro Tecs direktion består herefter af Jens Sørensen med ansvar for produktion og logistik samt Mona Sloth Nielsen med ansvar for salg og marketing.

- Med Jens Sørensens ansættelse styrker og intensiverer Pro Tec den forandringsproces, som virksomheden for øjeblikket gennemfører for at optimere konkurrenceevne og indtjening, oplyser Inwido i en pressemeddelelse.

Outline Vinduers direktion består fortsat af Jens Sørensen og Mona Sloth Nielsen med ansvar for henholdsvis produktion og salg. Den daglige ledelse af produktionen hos Outline Vinduer varetages efterfølgende af Michael Hejlesen som ny produktionschef, mens Thomas Marcussen overtager ansvaret for montageafdelingen. Claus Petersen Koch fortsætter som hidtil som salgschef hos Outline Vinduer.

Pro Tec er stiftet af Bjarne Haulrik i 1993. Virksomheden blev i april 2011 solgt til Inwido og fortsatte herefter som et selskab i koncernen under ledelse af sønnerne Nikolaj og Joakim Haulrik. Førstnævnte forlod sin stilling i juni måned, og med Joakim Haulriks fratræden er hele ledelsen således blevet udskiftet i løbet af få måneder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098