23948sdkhjf

Dansk møbelfirma skal sælge møbler i Grønland

En samhandelsaftale med KNI, Grønlands største handels- og servicevirksomhed, betyder, at Bobo fra Hedensted nu skal levere møbler og madrasser til grønlænderne.
KNI åbnede 1. maj Grønlands største webshop Pisisa.gl og har allerede stor succes med salg af alt fra hvidevarer, elektronik og outdoor beklædning til jagt og fiskeudstyr.

Aftalen med danske Bobo åbner op for, at der fremover kan tilføjes et meget stort udvalg af møbler og madrasser til den grønlandske webshop.

Klar til opgaven
Bobo er en ung, familieejet virksomhed med hjemsted i Hedensted. Virksomheden startede med møbeldetailsalg i 2008, men har de sidste to år udelukkende solgt møbler online gennem internetsiden boboonline.dk.

Aftalen med KNI indebærer, at Bobo skal levere alle møbler til Pisisa.gl og på sigt til KNI´s 65 butikker. Endvidere skal det danske møbelfirma levere og opdatere indhold, tekster, billeder og øvrige produktinformationer fra boboonline.dk til Pisisa.gl.

- Det er helt fantastisk for en virksomhed af vores størrelse at blive valgt som leverandør til KNI. Vi er helt klar til at løfte opgaven, der kræver hurtig og effektiv levering af et bredt og tidsvarende varesortiment indenfor snævre tidsgrænser, siger Mads Daugaard Sørensen der er ansvarlig for projektet hos boboonline.dk

KNI er 100 % ejet af det grønlandske selvstyre og omsætter årligt for over 2,1 mia. kroner. Virksomheden driver udover Pisisa.gl også detailbutikker under navnet Pilersuisog i 12 byer og 53 bygder samt står for salg og distribution af brændstof, tobak, øl og sodavand i hele Grønland. KNI har mere end 1000 ansatte og har over 200 års erfaring i handel og distribution i Grønland.
Læs mere om: Bobo
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065