23948sdkhjf

Dansk møbeldesign er hot i Mexico

Der er ikke kun chilier og salsa, der er hot i Mexico – det er dansk møbeldesign også. Design- og møbelbutikken Scandinavian Design Center i Guadalajara, Mexico, oplever, at dansk møbeldesign går som varmt brød hos mexicanske velhavere.
Danskeren Brian Bielenberg opstartede for fem år siden Mexicos største skandinaviske design- og møbelbutik i byen Guadalajara i Mexico.

Butikken, der blandt andet sælger møbler fra Fritz Hansen, Louis Poulsen, Montana og Eilersen Furniture, er en kombineret butik/showroom, hvor både private kan købe møbler og arkitekter kan få råd om indretning. Det oplyser dagbladet Børsen i dag.

- Vi er klart den førende butik i Mexico med skandinavisk design, og vi ved, at hvis kunder rundt om i Mexico leder efter denne type møbler, så retter de henvendelse til os. Da min kone er fra Mexico, mente vi, at mexicanerne også skulle kende til skandinavisk design, siger adm. direktør fra Brian Bielenberg til avisen.

Det er især mexicanske velhavere, der henvender sig til Scandinavian Design Center. De mest efterspurgte møbler blandt mexicanerne er CH24 (wishbone chair) fra Carl Hansen og Søn, svanen, ægget og syver-stolen fra Fritz Hansen eller Erik Jørgensens Corona-stol.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062