23948sdkhjf

Centrale støvsugningsanlæg sikrer optimalt arbejdsmiljø

Rent miljø er en vigtig ressource i virksomheden. Støv og andet affald fra bearbejdning aflejres dagligt overalt, og det kan ofte være svært at få alt støvet fjernet. Nu introducerer a-vent a/s en løsning med et centralt støvsugnings-anlæg til industrien, der nemt og effektivt løser virksomhedernes støv- og affaldsproblemer.
Nordjyske a-vent i Als øst for Hadsund, der i mere end 40 år har været leverandør af miljø- og luft-tekniske løsninger til industrien, er fra den 1. november 2006 blevet eneforhandler af centrale støvsug-ningsanlæg til industrien.

Det er svenske Lajac AB, der fremstiller og forhandler forskellige produkter inden for støvhåndtering og centrale støvsugningsanlæg, der står bag systemerne.

- Vi har indgået en aftale med Lajac AB, der går på, at vi fremover bliver eneforhandler af Lajacs produktprogram i Danmark, fortæller adm. direktør Hans Langhoff Nielsen fra A-vent.

Flere danske virksomheder har tidligere købt centrale støvsugningsanlæg hos Lajac, men fremover behøver danskerne ikke længere at krydse den dansk-svenske grænse for at erhverve sig et effektivt støvsugningsanlæg til hele virksomheden.

Her ses et eksempel på et centralt støvsugningsanlæg monteret i en virksomhed. Unikt anlæg der opfylder miljøkrav
Det centrale støvsugningsanlæg kan implementeres til alle størrelser af virksomheder inden for stort set alle brancher. Om der er tale om et lille møbelsnedkeri eller et stort kraftvarmeværk, er underordnet, hovedfokus er blot et ønske om at sikre virksomheden et rent og sikkert arbejdsmiljø, der opfylder de stadig stigende miljøkrav.

- Støvsugningsanlægget er eksempelvis en unik mulighed for at sikre, at medarbejdere og produktionen ikke bliver forstyrret af støv, snavs og andet procesaffald. Her tænker jeg bl.a. på brændbart støv fra eksempelvis træ- og metalbearbejdning, og som i værste tilfælde kan udløse en eksplosion, hvis det ikke fjernes på rette måde. Støvsugningsanlæg sikrer rent miljø og er en god måde at imødekomme Atex-reglerne på, udtaler Hans Langhoff Nielsen.

Virksomheder, der eksempelvis arbejder med træ- eller brændbart metalstøv, kan med det centrale støvsugningsanlæg fjerne støvet på en forsvarlig måde, og dermed kan fejekosten i princippet lægges på hylden.

Det centrale støvsugningsanlæg skræddersyes til din virksomhed
Hos a-vent kan man ikke tale om standardanlæg, da disse er lige så forskellige som de virksomheder, der køber dem, og da det er a-vents fornemste opgave at bestykke et anlæg, der opfylder kundernes specifikke krav. Størrelserne på anlæggene varierer selvsagt, ligesom tilbehørsprogrammet og sugeenheden tilpasses de forskellige behov.

Overordnet kan man dog sige, at anlægget består af en central sugeenhed, som kan placeres uden for produktionslokalerne. Fra sugeenheden etableres der rør til de rum, hvor behovet for afsugning/afstøvning er til stede, og der skal laves et eller flere udtag til slanger. Ved hvert rum i virksomheden kan man således tilkoble enten en slange eller rør til udtaget og hermed rengøre lokalerne nemt og effektivt.

- Støvsugningsanlægget har en kraftig vakuumenhed med høj sugeevne. Samtidigt føres den effektivt rensede returluft ud i det fri for at sikre, at bakterier, snavs og støvmider ikke hvirvles rundt i lokalerne efter rengøringen. På den måde sikrer virksomhederne sig, at støvpartiklerne ikke bare lander et andet sted i lokalerne, som det eksempelvis sker ved fejning eller rengøring med trykluft, forklarer Hans Langhoff Nielsen.

a-vent skræddersyer selv komplette støvsugningsanlæg til kunderne. Når virksomheden får en henvendelse fra en interesseret kunde, besøger een af a-vents erfarne konsulenter kundens virksomhed, hvor der foretages de nødvendige opmålinger for optimal placering af hovedkomponenter og sugeudtag.

Efterfølgende monterer a-vent anlægget hos den enkelte virksomhed og forsyner denne med en komplet dokumentation, som naturligvis bl.a. indeholder en brugervejledning til anlægget.

Ønskes der yderligere informationer om støvsugningsanlægget kan det rekvireres på www.a-vent.dk

På hjemmesiden kan virksomheden kontaktes for en uforpligtende snak, også om a-vents øvrige produkter: Super-Blowerfiltre, Blowerfiltre, ventilatorer, rotorsluser, cykloner, komplet rørprogram, spjæld, luftafbrydere, slanger osv.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063