Fritz Hansen reintroducerer Grand Prix
Arne Jacobsen designede skalstolen model 3130 sidst i 1950’erne. Da stolen blev introduceret på La Triennale de Milano i 1957 blev den belønnet med den prestigefyldte Grand Prix-pris – og deraf blev den navngivet. Nu reintroducerer Fritz Hansen Grand Prix-stolen.
Stolen har været taget af Fritz Hansens’ møbelsortiment siden 1995, men grundet den store efterspørgsel er den nu tilbage i butikken fra midten af november 2007.
Grand Prix kan foreløbigt fås i en limiteret udgave i sort lazur og med metalben.
Kilde: Fritz Hansen.