23948sdkhjf

Skønne spildte messekroner

Danske virksomheder binder årligt et trecifret millionbeløb i halen på dårlig messedeltagelse. Der er dog hjælp at hente. Det svenske succeskoncept Mässguru indtager nu Danmark, og med træning heri kan danske virksomheder få succesfulde messedeltagelser.
Ingen mål og nul evaluering er dyre undladelsessynder for danske virksomheder, der deltager på messer og udstillinger. Det får konsekvenser i form af manglende fornyelse.

- Mange gør bare, som de plejer. År efter år. Gentagelserne sender signaler til omverdenen om en stillestående virksomhed, og så bliver resultaterne derefter, sådan lyder vurderingen fra direktør og specialist i salgs- og messetræning Mikkel Brohus fra MiBro Consulting.

For nyligt hentede Mikkel Brohus det succesrige svenske 'Messeguru'-koncept til Danmark. Og med træning i dette koncept, vurderer Mikkel Brohus, at de fleste virksomheder kunne få 50 procent mere ud af hver eneste krone, de bruger på messer og udstillinger. Det giver et potentiale på et trecifret millionbeløb, vurderer han. Derfor venter han sig meget af Messeguru i Danmark.

Messeguru har haft succes i Sverige ved at gå hele vejen rundt om de mange aspekter, der er i at tage på messe - lige fra strategiske kurser til kickoff-arrangementer. Desuden er der fokus på behovet for måling af messeindsatsen i forhold til de i forvejen opstillede målsætninger.

- Man skulle tro, at det var indlysende for virksomheder, der er vant til at evaluere på alting, men det er meget få, der rent faktisk får gjort noget ved sagen, siger Mikkel Brohus.

Derfor tilbyder han med Messeguru en grundig evaluering, der gør det muligt at udvikle indsatsen og få mest ud af hver eneste krone.

Kilde: MiBro Consulting. / www.mibro-consulting.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058