Minister under anklage for møbelplagiering
Den nye familie- og forbrugerminister, Carina Christensen, der ejer Rugballe Møbelfabrik, er blevet beskyldt for plagiering. Tvilum Scanbrik står bag beskyldningerne.
Det oplyser Berlingske Business.
Sagen er ikke ny. I foråret kørte Tvilum Scanbirk sagen mod Rugballe Møbelfabrik i Sø- og Handelsretten, men møbelfabrikken i Middelfart blev frikendt.
Tvilum Scanbirk har dog ikke opgivet sagen, som, de mener, er meget alvorlig. Derfor har de nu anket sagen til Højesteret. Den nye familie- og forbrugerminister kan nu vente endnu en omgang i retten for møbelplagiering, inden hun sætter sig til rette i stolen som ny minister.