23948sdkhjf

Junckers fik fornemt besøg

Junckers fik fornemt besøg af den indonesiske minister for skovbrug, da gulvproducenten indgik forhandlinger med virksomheden IFURA i Indonesien. Samarbejdet med IFURA betyder, at Junckers har dokumentation for, at de køber træ fra bæredygtig skovdrift.
Junckers vil ikke anklages for at sælge træ fra illegal skovhugst, derfor har den danske producent indgået forhandlinger med den indonesiske virksomhed IFURA. Det oplyser DR København i dag.

- Den indonesiske regering har lavet en fempunktsplan, der blandt andet handler om at få fjerne illegal skovdrift og illegal handel med træ og fremme bæredygtig skovdrift. Og der tager vi det som en cadeau, at den indonesiske minister for skovbrug møder op hos os for at drøfte netop de forhold, siger Junckers’ adm. direktør Lars Hermansen til Dagbladet Roskilde ifølge avisen.

Junckers blev sidste år kritiseret af den britiske miljø-organisation Environmental Investigation Agency (EIA) for at sælge træ fra illegal skovhugst i Indonesien. Samarbejdet med IFURA kan nu mane alle fremtidige beskyldninger af samme karakter til jorden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11