23948sdkhjf

Forbedret resultat hos Novopan Træindustri A/S

Novopan Træindustri A/S, der med hovedsæde i Pindstrup på Djursland fremstiller spånplader samt videreforarbejdede produkter heraf, er kommet godt ud af regnskabsåret 2005/06.
Af virksomhedens årsrapport 2005/06 blev årets resultat 15.960 t.kr., hvilket skal sammenholdes med 5.634 t.kr. i det foregående år. Resultatet viser en fortsat forbedring og ligger på det forventede niveau.

Resultatet er påvirket i positiv retning af en markant forbedring af produktivitet og kapacitetsudnyttelse, hvorimod betydelige prisstigninger på bl.a. råvarer og energi har haft en negativ indvirkning.

Virksomhedens resultat for 2006/07 forventes at blive på samme niveau som 2005/06, fremgår det af årsrapporten.

Rygterne svirrer om, at Novopan Træindustri er på vej til at blive solgt. Et salg der dog ikke er blevet bekræftet af virksomhedens ledelse eller bestyrelsen.

- Man går og overvejer undervejs, om det er tidspunktet for at sælge, men det er ikke fremskredne planer, lyder det fra
Hans Christensen, Novopan Træindustri bestyrelsesformand ifølge Dagbladet Børsen.

Kilde: Årsrapport 2005/06 Novopan Træindustri A/S / Dagbladet Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079