23948sdkhjf

Tømrerprisen 2012 er uddelt

Onsdag modtog Kræftens Bekæmpelse Tømrerprisen fra Københavns Tømrerlaug som anerkendelse af de bygningsmæssige kvaliteter i rådgivningscentret Hejmdal i Aarhus.
Tømrerprisen 2012, og den medfølgende check på 150.000 kr., blev overrakt af oldermand Flemming Kjærgaard til administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse; Leif Vestergaard Pedersen.

Prisen tilfalder Kræftens Bekæmpelse af to årsager. Dels som anerkendelse af de bygningsmæssige kvaliteter i rådgivningscenteret Hejmdal i Aarhus, og dels som en anerkedelse af Projekt Livsrum, som omfatter opførelsen af syv nye kræftrådgivningscentre i Danmark.

- Komiteen har noteret, at de første af de syv centre anvender træ i udpræget grad, og vi ønsker med Tømrerprisen 2012 at tilskynde til, at samtlige syv centre vil få træ som et gennemgående byggemateriale, siger Flemming Kjærgaard.

Leif Vestergaard Pedersen glæder sig over prisen og understreger hensigten om at bygge i træ:

- Rammerne i rådgivningscentrene skal være lyse og imødekommende. Derfor er det vigtigt for os, at netop træ er et vigtigt element i kræftrådgivningerne. Træ signalerer varme, og det er dejligt, at kvaliteterne ikke blot bliver bemærket af kræftpatienterne, men også af fagfolk, som sætter pris på godt byggeri… Bogstaveligt talt.

Tømrerprisen er etableret på grundlag af donationer fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063