23948sdkhjf

Danske Møbelhandlere kæmper for særstatus

De kommende ændringer af planloven vil medføre ulige konkurrenceforhold, mener Danske Møbelhandlere.
Regeringen, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten indgik i sidste uge aftale om en ny planlov, der blandt andet skal være med til at sikre levende bymidter og handelsliv – også i de små byer.

Derfor ændres planloven, så det ikke længere vil være muligt at opføre udvalgsvarebutikker på over 2.000 m² uden for bymidten i byer med færre end 40.000 indbyggere.

De ændrede regler omfatter fx byggemarkeder og møbelbutikker, og det får nu Danske Møbelhandlere til at reagere mod lovforslaget, der ventes vedtaget i februar 2013:

- De undtagelsesregler som møbelbutikkerne har haft siden 2007, ikke længere vil være gældende. Det vil bevirke en stor uligevægt i forhold til konkurrencesituationen på markedet, hvor fx Ikea sidder på over 30 procent. Hvis de øvrige møbelbutikker skal kunne konkurrere på lige vilkår, bør særregelen opretholdes i den kommende planlov.

- Møbler er stadig særdeles pladskrævende og det har bestemt ikke ændret sig siden 2007, og de fleste møbelbutikker ligger i dag, for størstedelens vedkommende uden for bykernen. Danske Møbelhandlere ser positivt på, at der værnes om bylivet, som der er lagt op til i lovforslaget, men vi kæmper for, at vores særstatus opretholdes i den kommende planlov, lyder det i en meddelelse fra Danske Møbelhandlere.

Direktør Luisa Gorgone oplyser til Wood Supply, at Danske Møbelhandlere nu vil forsøge at gå i dialog med miljøministeren samt erhvervs- og vækstministeren for at fremlægge sine argumenter.

Læs mere om den kommende planlovsaftale på Wood Supplys søsterportal, Building Supply
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092