23948sdkhjf

Møbeldesigner fra Fyn modtager pris

Designer Erik Simonsens og virksomheden Acer Designs møbler hædres.
Designer Erik Simonsen og hustruen Inger solgte i 1992 deres part i en møbelvirksomhed og etablerede i stedet design-virksomheden Acer Design på havnen i Bogense.

I dag beskæftiger virksomheden otte personer, og i går aftes blev virksomheden udnævnt til årets nordfynske virksomhed af Nordfyns Erhvervsråd. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.

Det er ikke den eneste pris Erik Simonsen og hans arbejde har modtaget.

For godt to år siden vandt hans stoleserie, tegnet for Howe A/S, en fornem designpris i USA, og det fik for alvor Acer Design til at slå igennem i USA.

For nuværende udstiller Erik Simonsen på Museum of Modern Art i New York.

Acer Design er også kendt i Europa og arbejder i øjeblikket for et stort italiensk firma om et kontorstolsprojekt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093