23948sdkhjf

Nyt rekordregnskab fra Linak

Endnu en gang er det lykkedes aktuator-producenten at øge både omsætning og overskud til det hidtil højeste niveau.
Med en omsætning der er steget med hele 117 mio. kr. eller 5,5 procent, viser regnskabet, at 2011/2012 var et godt regnskabsår for Aktuator-producenten Linak.

Virksomhedens resultat før skat blev i perioden øget med 8,8 procent, svarende til 30 mio. kr., og landede på 372 mio. kr.

Øgede markedsandele
Mens Linak i salget til det offentlige i Sydeuropa har kunnet mærke den europæiske kreditkrise, har en flerårig satsning på at udvikle målrettet til industrisegmentet båret frugt. Linak har således over de seneste to år øget sin markedsandel indenfor landbrugsapplikationer i hele Europa. Samlet set er det derfor lykkedes virksomheden at få en lille vækst i Europa.

Og også i USA har Linak gennem de sidste par år fokuseret på at øge industrisalget, og her er der nu kommet et reelt gennembrud indenfor flere applikationer. Derfor kan Linak nu notere tocifrede vækstrater i USA i 2011/12.

Hvad angår øgede markedsandele, er salget i både Kina og Japan ligeledes vokset betydeligt, om end ikke lige så hurtigt som i USA, oplyser Linak.

I slutningen af regnskabsåret har virksomheden desuden etableret nye salgsselskaber i Malaysia, Syd-Korea og Rusland.

Klar til yderligere vækst
Linak vil i det kommende regnskabsår forsætte sin ambitiøse vækststrategi. Udover investeringer i ny produktionsteknologi, vil virksomheden investere i nye produkter målrettet både nuværende og nye applikationer, oplyser man. Derfor forventer Linak også at øge antallet af ingeniører betragteligt i de kommende år.

- Selvom der endnu er eftervirkninger fra finanskrisen i specielt Sydeuropa, forventer vi, at markederne især indenfor Desk-segmentet fortsat udvides. Øgede markedsandele indenfor industri-segmentet kompenserer endvidere for, at markederne er stagnerende, så samlet set forventes der også pæn vækst i 2012/2013, siger ejer og administrerende direktør, Bent Jensen, i en kommentar til regnskabet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101