23948sdkhjf

Ny metode kan revolutionere træindustrien

CT-scanning af rundtræ kan sikre en værdiforøgelse på 10 procent, konkluderer et multinationalt forskningsprojekt. Scanneren er netop sendt på markedet.
Røntgenbaseret computertomografi, også kaldet CT-scanning, har været anvendt i hospitalssektoren gennem fire årtier, og nu er teknologien nået til træindustrien.

Ifølge internetsitet Træ Er Miljø har det multinationale forskningsprojekt CT-Pro, som koordineres af svenske SP Trä, arbejdet på at bringe teknologien i anvendelse, og i regi af italienske Microtec er det nu lykkedes at udvikle verdens første CT-scanner til træindustrien.

Scanneren blev lanceret i september måned og er allerede solgt til kunder i USA, Chile og Frankrig.

Mere effektiv end røntgenscanning
Ifølge forskerne er der tale om intet mindre end en revolution i træindustrien, fordi man, med ny viden om tømmerets indre, kan udnytte træet bedre og sikre en værdiforøgelsen på 10 procent.

Scanneren, der er konstrueret til det hårde miljø på et savværk, kan arbejde med op til 150 meter pr. minut, altså over 2 m/s, oplyser Træ Er Miljø.

I træindustrien anvender man i forvejen røntgenscanning til kvalitetssortering, men med CT-teknologien bliver det muligt at tage langt flere billeder fra alle retninger, og dermed får man et fuldstændigt billede tømmerets indre.

Kilde: Træ Er Miljø

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095