23948sdkhjf

Actona bryder med direktøren

Jens Bornstein stopper efter blot et år som administrerende direktør. Indehaver Orla Dahl Jepsen genindtager posten.
I november sidste år offentliggjorde Orla Dahl Jepsen, at han, efter 30 år som administrerende direktør og ejer af møbelvirksomheden Actona Company, havde valgt at overlade stolen til nye kræfter.

Ny mand på posten var Jens Bornstein, mens Orla Dahl Jepsen fortsatte som arbejdende bestyrelsesformand.

Nu har Actona imidlertid afbrudt samarbejdet med Bornstein. Ifølge flere lokale medier oplyser Orla Dahl Jepsen, at samarbejdet ikke har udviklet sig som håbet. Hvad der præcist ligger til grund for fyringen, ønsker han dog ikke at gå i detaljer med.

Orla Dahl Jepsen indtræder selv som administrerende direktør og genindtager dermed den stilling, som han forlod for blot 13 måneder siden. Over for tvmidtvest.dk understreger han, at han som arbejdende bestyrelsesformand har været i tæt kontakt til virksomheden.

Den nu forhenværende direktør, Jens Bornstein, kom til Actona fra en stilling som Vice President i Vestas Nacelles med ansvar for logistik og indkøb. Han har tidligere gjort karriere ved Lego og desuden været administrerende direktør for Færch Plast.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078