23948sdkhjf

Håbet svinder for vestjysk vinduesfabrik

Det er fortsat ikke lykkedes at genetablere produktionen i Vinduesland.dk, der gik konkurs for mere end et år siden.
Da Vinduesland.dk gik konkurs i september måned sidste år, gav adm. direktør og medejer, Arne K. Nielsen, udtryk for, at man var godt på vej mod at stable et nyt selskab på benene, som på sigt ville kunne 70-100 medarbejdere.

Det er imidlertid langt fra gået som planlagt, og håbet om at genetablere vinduesproduktionen er efterhånden ved at forsvinde. Det skriver Lemvig Folkeblad, der både har talt med Arne K. Nielsen og kurator Karsten Cronwald Jensen.

- Jeg tror ikke, at der er nogen chance for, at jeg komme til at drive det videre. Nej, det gør jeg ikke. Men jeg håber fortsat, at andre kunne drive det videre, siger Arne K. Nielsen til avisen. Heller ikke den anden af de tidligere medejere, Lars Møller, har planer om at genoplive virksomheden.

Kurator Karsten Cronwald Jensen oplyser, at der indtil videre er solgt aktiver for cirka 0,5 mio. kr. Pengene er dels gået til at dække omkostningerne ved behandling af konkursen, og dels til banken.

- Vi har ikke fået så mange penge ind, som man kunne have håbet på. Der bliver ikke penge til almindelige kreditorer. Så mange værdier er der ikke i boet, siger han til Lemvig Folkeblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095