23948sdkhjf

Dansk jubilæum på ZOW messen 2013

Den danske stand danner ramme om danske virksomheder, der allerede har etableret sig på det tyske marked, men også virksomheder, der ønsker at eksportere til blandt andet Tyskland, præsenterer deres produkter.
Fagmessen for underleverandører til møbel- og interiørbranchen ZOW åbner igen messesæsonen i 2013.

ZOW er efterhånden blevet en fast årlig begivenhed for ledere i møbel- og interiør industrien. Ingen anden B2B messe giver dem et kortfattet overblik over markedet og leverandørernes nyheder så tidligt på året som ZOW.

15 års jubilæum
Årets messe er lidt speciel for den danske fællesstand på ZOW, da den kan fejre 15 års jubilæum.

Standen danner ramme om danske virksomheder, der allerede har etableret sig på det tyske marked, men også virksomheder, der ønsker at eksportere til blandt andet Tyskland, præsenterer deres produkter her. 

De danske deltagere på årets messe er blandt andet HT Bendix, Front-z, Dan-Modul, Flex-Trim, Gern Glas, Linimatic og Ansager, oplyser TA.

Tidligere udstillere på fællestanden er nu sprunget ud med egne stande. Det gælder blandt andet Furnipart, Vonsild og Herning Massivtræ.


Jubilæet på ZOW fejres bl.a. med en reception for lokale politikere og fagpressen.
I 2013 forventer man cirka 490 nationale og internationale udstillere og 13.500 førende beslutningstagere.

Messen finder sted den 18 -21. februar i Bad Salzuflen, syd for Hannover i Tyskland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065